Tre tips til den dovne haveejer til en mere indbydende have

Selvom du ikke gider bruge lang tid i haven hver uge, kan du sagtens få en flot og indbydende have, hvor du har lyst til at opholde dig sommer og vinter.

Ser din have lidt træt ud? Eller trænger du til inspiration til, hvordan du kan få en endnu flottere og mere indbydende have uden at skulle lægge så meget energi og så mange penge i det? I denne artikel får du gode råd til, hvordan du kan gøre din have langt mere indbydende. Både sommer og vinter er det rart, at ens have ser flot ud, så du har lyst til at opholde dig i den så meget som muligt.

Du kan gå i gang med at ændre på haven både sommer og vinter. Der er altid noget, du kan gøre. Om ikke andet kan du gå i gang med at læse magasiner om haver og kigge i frøkataloger, så du er klar, når jorden igen er til at grave i, og du virkelig kan tage fat igen.

Ordentligt lys gør haven smuk og farbar

Når du vil til at ændre på din have, er det en god ide, at du tænker lyset ind i haven. En stor del af tiden bliver det tidligt mørkt her i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du har noget godt lys i din have, så du kan finde rundt, og så du har noget flot at se på gennem vinduerne. Lige meget hvilken form for belysning du har brug for, er det altid en god ide for dig, at du vælger LED. Det er pærer, der kan holde i rigtig lang tid. Typisk 30.000-50.000 timer.

Lav kanter, der forhindrer ukrudtet i at brede sig

Selvom du ikke er den mest entusiastiske haveejer på villavejen, kan du sagtens gøre nogle ting, der får din have til at se mere indbydende ud – uden at du skal bruge så meget tid på den. Det kan for eksempel være ved at lave kanter, der gør det svært for ukrudtet at brede sig. Det nemmeste er at have en meter græs mellem den del af haven, der er tættest på huset, og som du derfor ser mest, og baghaven, som du måske ikke får ordnet lige så tit, og hvor ukrudtet derfor hurtigt kan brede sig. Ved at slå græsstykket en gang om ugen kan du forhindre, at ukrudtet breder sig til resten af haven.

Brug krukker og højbede til dine planter

Vil du helt undgå en græsplæne, kan du lægge fliser i hele haven. Dermed har du allerede sparet dig selv for meget arbejde. Du kan også vælge at lave en større terrasse og så have en mindre græsplæne for at få mindre arbejde. Når du vælger græsplænen fra, kan du dog sagtens stadig have en grøn og indbydende have, der er fuld af planter. Det kan du gøre ved at have krukker og højbede i haven i stedet. De er ofte nemmere at passe end almindelige bede, da de ikke er lige så store, og derfor ikke kræver lige så meget arbejde.

0 Shares